I mit arbejde som forsker er jeg optaget af at finde om bag de fænomener, som ledere og medarbejdere i den offentlige sektor oplever i hverdagen.

Det gør jeg ved at studere menneskers adfærd i deres sædvanlige omgivelser. Ofte er jeg til stede, når mennesker agerer; men lige så ofte benytter jeg mig af et videokamera, for at fastholde begivenhederne.

Jeg betegner mig som hverdagslivsforsker, idet jeg tager fat i nogle af de forhold, som offentlige ledere og medarbejdere oplever er vanskelige.

Et eksempel: Mange ledere lader de daglige driftsopgaver få forrang over den strategiske ledelse. Når jeg fortæller dem hvad der sker i deres organisation, når de håndterer opgaverne frem for at organisere arbejdet, så fortæller lederne at de belastes af de mange daglige akutopgaver, der kommer forbi.

Sådanne udsagn giver mig lyst til at undersøge om det er rigtigt, at ledere får mange opgaver, der skal håndteres øjeblikkeligt.

Derfor fik jeg lov til at følge ti ledere i to uger. Det var rigtigt, at der var mange akutopgaver. Men hvor kommer akutopgaverne fra? Prøv at gætte hvor mange af akutopgaverne lederne selv producerede?

Når jeg på den måde holder et spejl op for de offentlige ledere og de måske kan genkende en flig af egne handlemønstre, så er der mulighed for at ændre adfærd fra offer til aktør.